Storm over byen

ERINDRINGER: Vi husker stadig stormene ”Allan” og ”Bodil” i 2013. Julestormen den 25-26. december 1902 er også en storm med store muskler og den brænder sig fast i hukommelsen.

Af Peter Schøning, Københavns Stadsarkiv
Artiklen er bragt i City Avisen

LOKALHISTORIE: Doris Bærentzen (f.1894) kommer fra håndværkernes juletræsfest på Sankt Annæ Plads. Hun har lige fået alle tiders julegave: en pakke med stof og noget så specielt som en pose med appelsiner og nødder. Det er umuligt at få en vogn, og derfor går hun og hendes brødre hjem. De skal ud til Landskronagade på Østerbro.

”Min ældre bror og min stedbror og jeg græd hele vejen. Ved Vibenshus hjørnet (Østerbrogade/Jagtvej, red) kunne vi næsten ikke komme videre. Vi blev holdt så fast på hinanden, så armene var ved at gå led, og vi var bange for at miste vor dyrebare pakke”, huske Doris Bærentzen. Og ulykkerne stopper ikke hjemme i Landskronagade.

”Da vi omsider nåede hjem var skorstenen blæst ned fra huset, og en bedstemor på 4. sal havde tabt barnebarnet på gulvet, og det var galt med barnets arm. Hun skreg det meste af natten, men vi havde jo ingen telefon, og det var umuligt at komme gennem stormen. Da det stilnede af næste morgen, blev skaden udbedret på Øresundshospitalet.”

Butiksvinduer blæser ud

Også andre møder stormen på vej hjem fra julearrangementer. Carl R. Kaufmann (f. 1897) er sammen med sin familie på vej hjem fra et juleselskab i Hausergade. Turen går den korte vej til Frederiksborggade 22 ved hjørnet af Linnésgade, hvor de har en forretning over for Grønttorvet og bor på 4 sal. Orkanen er voldsom:

”Folk stod med hinanden i hænderne og klamrede sig til de store gaslygtepæle på gaderne, da det var umuligt at stå fast. Hvordan vi kom hjem, husker jeg ikke, men hjem kom vi da. Næste morgen var alle fem ruder i forretningen blæst ud, og varerne kunne vi finde ovre i Botanisk Have. Så blev far ked af at have den butik, og da det på den tid ikke var vanskeligt at få lokaler og lejligheder, lejede han i Frederiksborggade 19 en god butik med kun to vinduer. Denne butik lå i læ for blæsten og i en høj stueetage. Her startede far en specialforretning for børneudstyr.”

Svært at stå oprejst

storm-indre-byEftervirkning af storm i 1940'erne - oversvømmelser ved Gammel Strand. 
Foto: Københavns Museum.



Stormen mærkes over hele byen. Louis Andersen (f. 1894) fortæller om Nørrebrogade, hvor der dagen efter stormen slås brædder for vinduerne: ”der var ikke en forretningsrude på hele Nørrebro.”

Galt er det også med vinduer på Amagerbrogade, hvor Oluf Røder (f. 1894) og hans bror følges hjem ved 10-tiden af deres far, der ikke tør lade dem gå alene hjem fra det julebal, hvor han spiller til dans.

”Vi måtte gå midt ude på kørebanen for ikke at få tagsten og vinduer i hovedet, nedfaldne skorstene m.v. Mange af de store butiksruder blev blæst ud. Jeg mindes endnu hvorledes stormen hvinede, og dertil vindstødene som næste hindrede os i at stå oprejst.”

I livsfare

I nærmest livsfare føler Aage Solvig (født ca. 1893) sig på vej hjem fra arbejdernes forsamlingshus på Jagtvej 69 og på vej mod Søerne:

”Da vi omtrent var kommet om hjørnet på Blegdamsvejen blæste en røghætte ned fra taget, få meter fra os; havde vi været to meter længere fremme, havde jeg nok ikke siddet her, så vi havde heldet med os. Far tog mig dagen efter på gaden, da var plankeværker og træer en ruinhob.”

Elly Felskov kom først til verden i 1903, men kan fortælle at familien boede på en husbåd, ”Nordpolen” ved Kalvebod Brygge. Under stormen må familien søge mod land i en pram under dramatiske omstændigheder. Familien mister alt, og en avis samler penge til dem.

Jo, det var julestormen 1902, som i følge Louis Andersen ”havde været så frygtelig, at man mange år efter talte om den, som noget af det frygteligste.”

Vi bruger cookies til at sikre og forbedre brugervenligheden af hjemmesiden. Du kan altid slette cookies fra kbharkiv.dk. - Læs om hvordan vi bruger cookies. Jeg accepterer cookies fra dette website
Accepter