Respekt - med og uden øretæver

ERINDRINGER. I år fylder skolen 200 år. Generationer af københavnere husker lærere, der håndhæver autoritet og disciplin ved hjælp af lussinger og spanksrør. Men de husker også en anden type lærer.

Af Nete Balslev Wingender, Københavns Stadsarkiv
Artiklen er bragt i Nørrebro Nordvest Bladet

Laererkollegiet-broenshoej-skole-1920Lærerkollegiet på Brønshøj Skole omkring 1920. 
Foto: Københavns Stadsarkiv

LOKALHISTORIE: Der er lærere, der brænder sig ind i hukommelsen og ikke for det gode. De er autoritære og i deres timer er der øretæver i luften. Men der er også lærere, der er det modsatte. Espen Ove Espensen (f. 1898) er så heldige at have en sådan lærer på Rådmandsgade Skole:

"En lærer, som faktisk var forud for sin tid, som behandlede os drenge som rigtige mennesker, var vores regnelærer hr. Schøler. Ham holdt vi drenge af. Han kunne sludre med os, arrangere ture for os i teater eller på museer, ogkunne vi vores regnestykker, blev vi belønnet med et bolsje fra den bolsjepose, han altid havde med," fortæller han.

Som nat og dag

Også Carl Vilhelm Petersen (f. 1890), der går på Sjællandsgade Skole, mindes en lærer, der adskiller sig fra flertallet. Og ikke kun ved, at han altid går og synger, når han har gårdvagt:

"Det mærkelige ved ham var, at der hos ham aldrig var noget, der hed "at trække drenge op til væggen" for efter frikvarterets ophør at banke dem igennem oppe i lærerens klasse. Medens han tog "det høje C", kunne han godt more sig over drengenes leg og på en fornuftig måde lægge en dæmper på, når det gik for vildt til, og derfor var han meget populær og elsket."

Den syngende lærers diametrale modsætning er klassens regnelærer, som Carl Vilhelm Petersen beskriver som "et lille, undersætsigt, sammenbidt kvindemenneske". Han fortæller videre, hvordan angsten spreder sig klassen før hendes timer:

"Stemningen, allerede før hun kom ind i klassen, var faretruende, og de, der ikke var i besiddelse af en ren, fugtig svamp eller klud hjemmefra, skynder sig at rive en las ud af deres trøjer for at mildne vreden hos dette uhyre, der var villig til at "smøøøre" bagdelen. ... Denne "pædagoiske" rettergang sad vi drenge og overværende mange gange i panisk skræk, medens den lille bryderskikkelse "smurte" løs uden at bekymre sig om slagenes antal."

Forståelse og respekt

Den rare lærertype huskes ikke kun for at håndhæve disciplin uden hårdtslående metoder, men også for den respekt og forståelse skoleeleverne bliver mødt med.

Gustav Hansen (f.1893) fortæller om en sådan lærer, der har en anden tilgang til eleverne end den gængse på den tid. Det er hans klasselærer fra 5. klasse på Skt. Hansgade Skole, hr. Westerkjær:

"Han forstod drenge: "Vi skal på skovtur sammen, er der nogen, der kan håndtere en tromme eller fløjte?" Det var der. ... "Og så ta'r vi madpakke med og det pæne tøj på. Måske har I 10 øre til en citronvand?" Vi strålede af glæde, da vi marcherede af sted. Dette var noget andet end Claudi Hansen (viceinspektøren, red.). Han gav pludselig en dag besked på, at vi skulle gå en tur, og der sjokkede vi drenge så af sted med hverdagstøj og træsko på."

Tæv i tide og utide

Viceinspektøren mangler ikke kun lærer Westerkjærs respekt for drengene, men hører også til blandt dem, der slår for et godt ord.

"Claudi Hansen var altid parat til at lange en lusing ud for en bagatel. Jeg husker ham med furet ansig, hængende overskæg og spidst hageskæg. Han lignede fanden selv, når årene stod svulmende i panden af hidsighed," fortæller Gustav Hansen.

Straffene er forsvundet fra den københavnske skole. Men forskel på lærerne og det greb, de har om eleverne, er der stadig.

Vi bruger cookies til at sikre og forbedre brugervenligheden af hjemmesiden. Du kan altid slette cookies fra kbharkiv.dk. - Læs om hvordan vi bruger cookies. Jeg accepterer cookies fra dette website
Accepter