"Når jeg ser et rødt flag smælde"

ERINDRINGER. Fælledparken og 1. maj hører nøje sammen. Den folkekære park har været fast adresse for den røde kamp- og festdag i over 100 år.

Af Vanessa Venn, Københavns Stadsarkiv
Artiklen er bragt i Nørrebro Nordvest Bladet

LOKALHISTORIE:"Den 1. maj var også en festdag, som blev afholdt på Fælleden med optog, faner og musik, og der blev holdt taler for 8 timers dagen. Og så var der den langbenede politiassistent Tvermose fra Nordre Frihavnsgades politistation med sine ridende betjente for at holde ro og orden, og det gik ikke altid uden sammenstød." Sådan husker Peter Lynard (f. 1887) sin barndoms 1. maj og Fælleden.

Oplevelsen stammer fra før 1902, for efter den tid foregår 1. maj møderne i Søndermarken og senere i Kongens Have. Fra 1913 bliver den nye park, Fælledparken, som indrettes med tanke på store møder og fester, det faste samlingssted for de årlige arrangementer. Og det har den været siden. Det første 1. maj arrangement i Danmark foregår i øvrigt på Fælleden den 1. maj 1890 og danner skole over hele landet.

Kravet om 8 timer

Peter Lynard husker kravet om 8 timers arbejdsdag. Hans far er håndværkersvend og arbejder 9-10 timer om dagen. Også Bojesen Barsøe (f. 1896), der vokser op på Elmegade på Nørrebro, husker kravet om kortere arbejdstid, der bæres frem år efter år:

"I min drengetid demonstreredes der for noget så fornuftigt som 8 timers arbejde, 8 timers frihed og 8 timers hvile. En glimrende døgninddeling."

Barsøe er selv lærling i sin fars butik, hvor der åbnes kl. 7 og lukkes kl. 20. Fredag er der åbent til kl. 22 og lørdag til kl. 23. Efter arbejdstid er der oprydning og skole flere gange om ugen.

Arbejdsdagen er lang. Omkring 1900 ligger den gennemsnitlige arbejdstid på 10 timer - uden pauser. Arbejderne vinder 8-timers arbejdsdagen i 1919 lige efter 1. verdenskrig, hvor frygten for social og politisk uro er stor.

Hæng kongen, knæk sablen - styrt kirken

1. maj demonstrationerne møder meget modstand. Måske er der også skilte i optogene, der egner sig til at ophidse: J. Bojesen Barsøe husker fra en 1. maj omkring 1910:

"Kravene var vidt forskellige. Et par prøver: "Det bliver ikke til at være i dette land, før kongen er hængt i den sidste præsts tarme." Det fik hårene til at rejse sig på mangt et konservativt tilskuerhoved. På en anden transparent læste man: "styrk kirken". Der skulle selvfølgelig have stået: "styrt kirken", men transperant-maleren var sandsynligvis blevet noget øllet af det meget maleri. Jeg var fra et indremissionsk hjem, der stod i hadsk forhold til Socialdemokratiet, fordi dette hadede alt, hvad der havde med kirken at gøre."

demonstration-1-majKravet om kortere arbejdsdag er den centrale 1. maj parole indtil 1919. Stauning går i spidsen for demonstrationen, der her er nået til Nørregade. Foto: Københavns Museum.


Fronterne er trukket skarpt op. J. Bojesen Barsøe husker fra 1910erne, hvor upopulært det er at skilte med socialdemokratiske sympatier - f.eks. partiavisen: "Hvis en mand i sporvognen tog "Social-Demokraten" frem for at læse i den, blev der en ledig plads på hver side af ham."

Med far i Parken

For mange står 1. maj som en helt særlig dag med personligheder som Stauning, Borgbjerg og Lyngsie i spidsen. Man husker en dag med far i Fælledparken og sangene; f.eks. Oskar Hansens "Når jeg ser et rødt flag smælde". Der står glans om dagen. Gustav Hansen (f. 1893), der vokser op i Murergade på Nørrebro, fortæller i 1969:

"Jeg husker 1. maj dagene. Der udgik fra Murerstiftelsen et optog med blomsterpyntet vogn, unge piger i hvidt med jacobinerhuer på hovedet og i hænderne bar de løvgrene, mens de fylkede sig omkring den røde fagforeningsfane. De samledes med andre fagforeninger til demonstration for frihed, lighed og broderskab. "Pas på takten, pas på takten, det er takten der gi'r magten!" sang de. Det har vi glemt nu. Desværre".

Vi bruger cookies til at sikre og forbedre brugervenligheden af hjemmesiden. Du kan altid slette cookies fra kbharkiv.dk. - Læs om hvordan vi bruger cookies. Jeg accepterer cookies fra dette website
Accepter