Mad til sultne skolebørn

ERINDRINGER. Skolen fylder i år 200 år. I dag har vi skolemadsordninger på grund af overvægtige børn og børn, der spiser usundt. For 100 år siden er problemet undervægtige børn.

Af Nete Balslev Wingender, Københavns Stadsarkiv
Artiklen er bragt i Nørrebro Nordvest Bladet

skolebespisning-illustrationEn privat forening tog i 1880'erne initiativ til skolebespisning af de fattigste elever. Her har Alfred Schmidt tegnet bespisningen ved Gasværksvejens Skole til Illustreret Tidende.


LOKALHISTORIE: Omkring 1900 kommer en stor del af de københavnske skolebørn fra meget fattige hjem, hvor børnene ofte går sultne i seng. På grund af for lidt og næringsfattig kost er de underernærede og har svært ved at koncentrere sig i skolen.

Ingeborg Rasmussen (f. 1907), der vokser op i et fattigt hjem på ydre Nørrebro, er ikke en af dem, der går sulten i seng. Men den kost, hun får, er meget ensformig. "Vores middagsmad bestod hovedsageligt af kålrabi tilberedt på flere måder. Kartofler fik vi som mos på brød i stedet for smør og margarine," fortæller hun.

Gratis skolemad er et lyspunkt

For at råde bod på børnenes dårlige ernæringstilstand får de fattigste børn i de københavnske skoler fra midten af 1880'erne gratis varn mad i vintermånederne. Madordningen startes på privat basis, men får i stigende grad støtte fra kommunen.

Når Ingeborg Rasmussen tænker tilbage på sin skoletid på Bispebjerg Skole, er det ikke med særlig stor begejstring. Men om skolebespisningen beretter hun: "Et stort lyspunkt var det at spise på skolen. Vi fik to retter mad hver anden dag."

Vilhelm Serber (f. 1902), der går i Hellig Kors Kirkes skole, er et andet af de fattige Nørrebro-børn, der nyder godt af den varme mad på skolen:

"Der var mange fattige børn i denne skole, og mange af os fik et grønt kort, som kunne benyttes hver anden dag til at få et måltid mad på skolen. Skolen havde i kælderen et køkken og en spisesal, og skolebetjenten og hans kone lavede maden. Tomme tallerkener stod på lange borde, og vi tog hver en tallerken og gik hen til den store gryde og fik øst op. Vi stod alle op og spiste."

Delte meninger om maden

Ellen Margrethe Nielsens (f. 1894) far er skolebetjent på Brønshøj skole. Så han og hans kone står for skolemaden "til de skrupsultne børn", som Ellen Margrethe Nielsen udtrykker det i sine erindringer.

"Og så kom mor med frikadeller eller klipfisk og stuvede kartofler og en gang om måneden stod den på flæskesteg. Så var der jubel ... Der var altid to retter mad, sød grynsuppe med svesker eller vandgrød og mælk. Der var ingen, der var kræsne dengang," beretter hun videre.

Det er dog ikke alle, der er lige begejstret for den mad, der bliver serveret. En af dem er Harald Andersen (f. 1900), der går på Jagtvejens skole.

"Maden bestod af varm mad, hvoraf blodbudding og søbemad med fedt blævreflæsk den dag i dag kan give mig kvalmefornemmelse."

Harald Andersen husker også, at han har svært ved at klare det tempo, maden skal fortæres i.

"Bespisningen foregik i timerne og maden skulle sluges i en fart. Jeg blev altid bebrejdet og truet med inddragelse af spisebilletten, hvis jeg ikke skyndte mig noget mere."

Stemplet som fattig

Heller ikke Christian Svend Ultimus Haag (f. 1895), der går på Frederikssundsvejens skole, mindes skolemadsordningen med begejstring, men det er af andre grunde end Harald Andersen. Han føler sig i forvejen stemplet blandt sine klassekammerater for ikke at have nogen skoletaske, men kun en rem til at spænde om bøgerne, og for ikke at have sko, men kun træsko. At skolemadsordningen kun er for de fattigste børn, gør det ikke bedre.

Christian Svend Ultimus Haag fortæller, at man "havde en "tiggerseddel" med hjemmefra ... når man ville spise på skolen om vinteren hver anden dag. Vi var 6-7 stykker som gjorde det. Blev jo betragtet som fattig, og det skal nok give komplekser i en lille barnehjerne."

Fra 1948 omfatter den gratis skolemadsordning alle uanset forældrenes indkomst. 35 år senere ophører den kommunale skolebespisningi de københavnske folkeskoler. Men i de seneste år har overvægt og usunde spisevaner gjort skolebespisning aktuel igen.

Vi bruger cookies til at sikre og forbedre brugervenligheden af hjemmesiden. Du kan altid slette cookies fra kbharkiv.dk. - Læs om hvordan vi bruger cookies. Jeg accepterer cookies fra dette website
Accepter