Langt fra ren fornøjelse

ERINDRINGER. Siden 2003 har vesterbro'erne kunne tage sig en dukkert i havnebadet ved Fisketorvet. Vandet er langt renere i dag end i det gamle havnebad, som sundhedsmyndighederne lukkede.

Af Nete Balslev Wingender, Københavns Stadsarkiv
Artiklen er bragt i Vesterbro Lokalavisen

gasvaerkshavnen-friluftsbad-pigerSkolepiger får svømmeundervisning i den gamle badeanstalt ved Gasværkshavnen.
Foto: Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv.
LOKALHISTORIE: I godt 50 år har Vesterbros skolebørn taget deres første svømmetag i det havnebad, der blev opført i 1902 på den ydre side af Gasværkshavnens mole. Det er der, hvor Bryggebroen i dag fører over til Islands Brygge.

Brita Olsson (f. 1920) fortæller, at når vandet i havnen nåede de 16 grader, bliver gymnastiktimerne forvandlet til svømmetimer, der foregår i Gasværkshavnens badeanstalt eller "Gasseren", som den kaldes. I løbet af vinteren er de mindre elever i Vesterbros skoler blevet godt forberedt. Brita Olsson, der går på Enghave Plads Skole, husker det uden begejstring:

"Først lå vi på gulvet og svømmede, på maven og på ryggen - dødsygt - og begefter stod vi i rækker og bandt et reb om livet: højre over venstre og op, venstre over højre og op, igen og igen - dødsygt. Men vi skulle bruge den færdighed til at binde sikker knude, når vi skulle tage korkbælte på."

Ikke-svømmerne starter i det knap 1 meter dybe bassin. Gerda Christiansen (f. 1919) fortæller, hvordan de "baskede rundt med kork-svømmebælte på. Lærerinden gik oppe på "fastlandet" og holdt i hænderne en lang stang med en bøjle i den ene ende. I denne bøjle holdt hun eleven, som undervistets i den svære kunst."

Når de basale svømmetag er indøvet, kommer børnene ud på det dybere vand, hvor de ikke kan bunde. Else Pagh (f. 1933) husker, at det er hendes helt store frygt. Hendes ubehag afspejler sig i beskrivelsen af svømmelærerne:

"I tankerne kaldte jeg dem altid "kraftkvinder", de mindede nærmest om russiske fangevogtere. De havde altid hvid kittel ud over badedragten, kitlen stod altid åben og de havde altid ankelsokker og træsko på. Jeg har aldrig set nogen af dem i vandet, de gik altid oppe på "broerne" og viste med arme og ben, hvordan vi skulle gøre."

En tvivlsom fornøjelse

Mange beretter også om et ganske andet ubehag ved at bade i Gasværkshavnen. En af dem er Gerda Christiansen: "Min aversion med svømning skyldes det plumrede vand, hvori man ikke kunne se bunden. Jeg fandt det frygtelig uappetitligt."

Brita Olsson husker, hvor svært det var for hende at tage den lille frisvømmerprøve og dykke tre gange ned på bunden efter et hvidt kors:

"Jeg blev 18 år, før jeg overvandt mig selv til at lukke øjnene op derned de tre gange, for vandet i havnen var aldrig rent. ... Til sidst kom der brusere, så vi kunne skylle det værste skidt af os, før vi klædte os på."

Vandet bliver ikke renere af, at store skibe losser deres last af kul og koks ved Gasværkshavnens kaj.

"Når vi steg op af vandet, sad kulstøvet i guirlander på vores bryster, og der svømmede alt muligt rundt i vandet. ... I afgangsklassen boykottede vi svømningen - det var for ulækkert," fortæller Elin Andersen (f. 1934).

Ikke mange år efter Elin Andersen forlader skolen, kræver sundhedsmyndighederne badeanstalten lukket på grund af sundhedsfare. Der skulle gå knap 50 år, inden vandet i havnen igen bliver til at bade i og Vesterbro får et nyt havnebad.

Vi bruger cookies til at sikre og forbedre brugervenligheden af hjemmesiden. Du kan altid slette cookies fra kbharkiv.dk. - Læs om hvordan vi bruger cookies. Jeg accepterer cookies fra dette website
Accepter