Gøgl, gynger og grundlovsdag

ERINDRINGER. I dag passerer grundlovsdagen for det meste i nogenlunde stilhed. Politiske brandtaler, store forlystelser og boder med sjove ting hører 1. maj til. Men sådan har det ikke altid været.

Af Janni Juel, Københavns Stadsarkiv
Artiklen er bragt i Vesterbro Lokalavisen

plakat-grundlovsdag-frederiksberg-haveFamiliehygge i det grønne på grundlovsdagen. Barnevognene viser, at det ikke kun var en festdag for de voksne. 
Foto: Frederiksberg Stadsarkiv.



LOKALHISTORIE: Selvom Søndermarken officielt hører til Frederiksberg, ligger den i naturlig forlængelse af Vesterbro, og bruges flittigt af folk fra Vesterbro. Det ses tydeligt i Vesterbro erindringer om grundlovsdagens fejring.

"Grundlovsdagen var altid i Søndermarken, der gik vi op om eftermiddagen. Min mor havde gerne bagt pandekager og lavet rabarberkompot, og det spiste vi, og sad alle sammen i græsset, jeg kan huske at de voksne havde et mærke de satte i hatten."

Sådan erindrer Johannes Sørensen (f. 1900), der bor på Vesterbro.

Sporvognen bliver sparet

Mærket de voksne har hatten, kan være det emblem en anden Vesterbropige, Emmy Brandrup (f. 1897), fortæller om:

"Til udendørsfornøjelserne i de tider hørte jo også grundlovsfesten i Søndermarken den 5. juni og formedels en 25 øre til emblem kunne vi komme ind og betragte vores Søndermark, som nu var helt ukendelig med boder, luftgynger og traktørsteder."

Emmy husker, at hendes far inviterer hele familien på en kop kaffe i Søndermarken, og føler sig velhavende for en stund. Men efter en indgangspris på 25 øre og en kop kaffe, stopper farens velvilje. Når turen går hjemad, er 10 øre pr. næse for sporvognen for meget. Så Emmy og hendes fem søskende må gå hjem, selvom de er trætte.

Mere gøgl end politik

Selvom grundlovsdagen er en politisk mærkedag, er det ikke de politiske taler der fylder mest i erindringerne. Aksel Nielsen (f. 1901), der bor på Dannebrogsgade, er en af de få, der husker talerne, men det er ikke det vigtigste for ham og de andre børn:

"Stauning og Borgbjerg med flere, holdt festtaler, medens vi børn kunne more os med alt det gøgl som i dagens anledning var opstillet forskellige steder i parken", fortæller han.

Især karrusellerne står tydeligt i Svend Aage Grosbergs (f. 1908) hukommelse:

"Dengang havde man endnu karruseller der blev drevet ved håndkraft. Det foregik oppe under sejldugen på en platform. Der var fire eller seks bomme som bar det hele. ... Ved hver af disse bomme var der et par drenge til at drive karrusellen rundt. Når vi skulle bremse sprang vi op og satte os på bommene, så varede det kun kort tid før hele historien standsede. Det var et meget eftertragtet job, så vi holdt os til for at afløse når en eller anden ikke gad mere."

En bragende afslutning

Efter en hel dag med politiske taler, musik, gøgl og ikke mindst karruseller, er alle Vesterbro-børnene dødtrætte. Alligevel bliver de i Søndermarken helt til kl. 24, for at se det store fyrværkeri, der ellers kun kan ses i Tivoli:

"Det var fest og stemning og så var der jo fyrværkeriet, som vi gik og glædede os til, det var stort og flot, syntes vi. Vi så jo ellers aldrig sådan noget på nært hold, vi havde jo nok set Tivolis fyrværkeri, men altid kun fra Tietgensbroen", erindrer Niels Christian Søholm Petersen (f. 1900).

Vi bruger cookies til at sikre og forbedre brugervenligheden af hjemmesiden. Du kan altid slette cookies fra kbharkiv.dk. - Læs om hvordan vi bruger cookies. Jeg accepterer cookies fra dette website
Accepter