Før brusebad blev hver mands eje

Erindringer. I marts genåbner en gruppe frivillige badeanstalten i Sjællandsgade. Den stammer fra en tid, hvor hygiejnen havde mange odds imod sig.

Af Nete Balslev Wingender, Københavns Stadsarkiv
Artiklen er bragt i Nørrebro Nordvest Bladet

sjaellandsgade-badeanstaltDer skal en grundig indsæbning til, før drengen er klar til brusebadet i Sjællandsgadebadet. Billedet er fra 1922.
Foto: Københavns Stadsarkiv.
LOKALHISTORIE:I maj 1923 fortæller BT om en turist, der med en dyster og forfærdet mine flygter ud af en af byens biografer: ”Umuligt at være derinde, der stank af smuds. Deres landsmænd vasker sig ikke,” lyder hans dom ifølge avisen – og nok med rette.

Den store og ofte børnerige københavnske arbejderbefolkning boede under særdeles usle forhold i små trange lejligheder, hvor de hygiejninske forhold havde svære kår. Kai Edvard Jensen (f. 1915), der voksede op i Poppelgade, fortæller om sin barndom i 20´erne:

”De sanitære forhold var – set med nutidens øjne – elendige. Intet bad, intet w.c. Retiraderne lå på rad og række ved siden af skraldebøtterne og potterummet. Det var ikke morsomt en mørk vinteraften at skulle i gården fra 5. sal. Lys på køkkentrappen var der ikke, man måtte famle sig af sted med et tændt blafrende stearinlys i hånden, og der var mange rotter og vilde katte i mørket.”

Etagevask ved køkkenvasken

sjaellandsgade-badeanstalt-bygningSjællandsgade Badet. Den høje skorsten skulle sende røgen fra de kuldrevne kedler højt til vejrs. Arkitekturen er tilpasset naboskabet til Simeonskirken. 
Foto: Københavns Stadsarkiv.

I mangel af badeværelse måtte den daglige personlige hygiejne foregå som etagevask ved køkkenvasken. Maggie Nielsen (f. 1914), der voksede op på det ydre Nørrebro, husker det sådan:

”Renlighed …. var ikke stor …, men når den daglige vask strakte sig til hænderne og lidt i ansigtet, var det vel fordi, vi var flere, der på en gang skulle til en lille jernvask med et lille vandfad og iskoldt vand fra hanen. Af og til blev der dog varmet en kedel vand, så vi kunne blive vasket over det hele og få rent undertøj på.”

Andre husker, at de fik hele kroppen vasket på den ugentlige badedag. En af dem, nørrebro­drengen Bent Poulsen (f. 1928), fortæller:

”Lørdag var store badedag. Der blev varmet vand på gasblusset i køkkenet og foran kakkelovnen blev der sat en zinkbalje. I den blev min bror og jeg badet i det samme vand, der var ikke mulighed for at skaffe så meget varmt vand, at der kunne blive til os begge, det var jo dyrt.”

Brusebad for 15 øre

Da det kommunale Sjællandsgade Bad blev opført i 1917, kunne den store badedag flyttes dertil:

”Når det skulle være rigtig godt, gik mor og jeg til Sjællandsgades Badeanstalt. Jeg fik brusebad, det kostede 15 øre, og mor fik karbad eller dampbad, det kostede 25 øre, men så var vi i hvert fald rene, ” husker Bergliot Olsen (f. 1923).

For Kai Edvard Jensen var besøg i badeanstalten en ugentlig begivenhed: ”Hver eneste torsdag aften – det var et helt ritual – skulle jeg med min far i brusebad på Sjællandsgades Badeanstalt.”

Sjællandsgadebadet er i dag fredet og står som et minde om en tid, hvor et bad eller et brusebad i bedste fald var et ugentligt og ikke et fast morgenritual. Fra marts er det igen åbent som badehus, men er nu også rammen om en række nye aktiviteter.

Vi bruger cookies til at sikre og forbedre brugervenligheden af hjemmesiden. Du kan altid slette cookies fra kbharkiv.dk. - Læs om hvordan vi bruger cookies. Jeg accepterer cookies fra dette website
Accepter