Fastelavn er mit navn …

ERINDRINGER. Børn ser frem til fastelavn og har gjort det i hundrede af år. Traditionerne er de samme, men fastelavn betyder mindre i dag end før.

Af Nete Balslev Wingender, Københavns Stadsarkiv
Artiklen er bragt i City Avisen

fastelavn-indre-byHer bliver der slået katten af tønden på Christianshavns Vold omkring 1900.
Foto: Københavns Museum.
LOKALHISTORIE: Børn i mere eller mindre fantasifulde udklædninger – med og uden raslebøsser – kan stadig ses i gadebilledet fastelavnsmandag. Men hvor udklædningen i dag ofte købes i BR eller Toys, er den ganske anderledes hjemmelavet for 100 år siden.

Sodsværtede ansigter

Astrid Schødts Olsen (f. 1938) er en af dem, der fortæller om, hvordan hun er klædt ud. Hun husker især en bestemt fastelavn, hvor hun sammen med andre børn fra kvarteret omkring Åbenrå er ude med raslebøssen.

”Alle blev klædt ud i et eller andet skørt stykke tøj. Jeg kan huske, at de gav mig en gammel jakke på. Den hang og slaskede hen ad jorden, så stor var den. En prop, der blev kørt rundt på kakkelovnen, og så bagefter i ansigtet, ja, så var man ukendelig … Enkelt havde raslebøsser, og vi andre fik et syltetøjsglas.”

Tiggeri?

Det bliver en lang dag for Astrid Schødts Olsen, der ”rasler” hele vejen ud af Nørrebrogade og i flere af de mindre sidegader.

”Det havde småregnet hele dagen, og da vi endelig kom hjem, godt våde og trætte, men mæt af boller og med en god sjat enører, så faldt der brænde ned. Vi var rævestolte, men det fik mormor hurtigt pillet af os. Hun var så gal, så gal, da hun hørte, hvad vi havde lavet: at gå og tigge på gaden, var i hendes øjne det værste, man kunne gøre og det var et par slukørede piger, der pænt måtte gå i seng,” fortæller hun. Så dagen ender med en skuffelse.

Ingen skrupler

Ikke alle ser børnenes rasleri som tiggeri. Men der er nogle, der ikke må være med til den forlystelse, husker Sonja Bjerregård Christensen (f. 1920), der vokser op i Grønnegadekvarteret:

”Det var at tigge”, sagde de lidt vigtigt med forældrenes ord. Men de så nok lidt misundeligt efter os andre, der uhæmmet af disse skrupler glade drog på togt for at opretholde traditionen. I forretningerne var man forberedt på invasionen og havde en stak småmønter parat til uddeling dagen igennem, når de maskeklædte eller sodsværtede unger kom og skrålede fastelavnsvisen.”

En runde på værtshusene

Et særlig lukrativt sted at rasle er værtshusene. Klædt i gamle herrejakker med vrangen ud og med sodsværtede ansigter går Dorit Breuning (f.1939), der vokser op i Skt. Paulsgade, og hendes veninde, Karen, fra værtshus til værtshus.

”Vi fik virkelig mange penge i vores bøsser – der for øvrigt var hjemmelavede af gamle konservesdåser – når vi sang på værtshusene i Borgergade, Adelgade og Prinsensgade, for ikke at glemme alle dem i Nyhavn. … Jeg husker en fastelavn, hvor jeg var hæs i flere dage efter at have sunget ”Det er aften på Capri, solen er gået ned”, men så havde jeg også tjent til et par sportsstrømper med kvaster på siderne,” fortæller hun.

Strømper og undertøj

Max Schibler Petersen (f. 1901) husker, at der altid er sjov i gaden til fastelavn. Men én fastelavnsbegivenhed mindes han særlig tydelig. Christianshavns Borgerforening har arrangeret tøndeslagning på volden for flere hundrede børn, heriblandt Max, der på det tidspunkt er omkring 10 år gammel.

”Der var fire tønder, og da de respektive kattekonger og dronninger var kårede, og præmierne som bestod af gavekort til strømper og undertøj, var uddelt, marcherede alle vi børn med et militærorkester i spidsen til Bådsmandsstrædes Kaserne, hvor vi blev fyldt med varm chokolade og basser.”

Vi bruger cookies til at sikre og forbedre brugervenligheden af hjemmesiden. Du kan altid slette cookies fra kbharkiv.dk. - Læs om hvordan vi bruger cookies. Jeg accepterer cookies fra dette website
Accepter