En dag der ikke vil glemmes

ERINDRINGER. Nogle begivenheder brænder sig ind i vores hukommelse. Angrebet den 11. september 2001 i New York er en af dem. Tyskernes besættelse den 9. april 1940 er en anden.

Af Nete Balslev Wingender, Københavns Stadsarkiv.
Artiklen er bragt i Nørrebro Nordvest Bladet

tyske-fly-9-april-noerrebro9. april 1940. Tyske flyvemaskiner kredser over København, hvor gaderne flyder med nedkastede løbesedler. Den hvide bygning er Palads Teatret.
Foto: Frihedsmuseet.
LOKALHISTORIE: Tidlig morgen den 9. april anløber det tyske krigsskib ”Hansestadt Danzig” til ved Langelinie. Lidt senere flyver tyske flyvemaskiner lavt hen over byens tage og kaster løbesedler ned med et ”Oprop” til det danske folk.

Den 11-årige Erik Jensen ligger i sin seng i lejligheden Frederikssundsvej 39 4th. Dagen før har han i skolen hørt, at den danske hær er i alarmberedskab. Erik Jensen fortæller:

”Så derfor var det en stor overraskelse for mig, at min mor vækkede mig kl. 6 den 9. april og fortalte, at hun ikke kunne lide den støj. Jeg talte denne støj til 21 flyvemaskiner og sagde beroligende til min mor: det er fordi der er alarmberedskab.”

Det er tyske flyvemaskiner

Erik Jensen tager fejl. Det indser han da også hurtigt:

”Da jeg fortsatte min observation, så jeg yderligere 21 maskiner, hvorefter jeg sagde til min mor: så er det ikke danske maskiner, for så mange har vi ikke! Senere fløj de så lavt, så jeg kunne se ”Jernkorset” på flyene, så jeg blev klar over, at det var ”Luftwaffe”.”

tyske-soldater-9-april-noerrebroTyske soldater med de stålhjelme, der skræmmer den dengang 8-årige Jytte Sørensen. Soldaterne her er på vej over Kgs. Nytorv mod Bredgade. 
Foto: Frihedsmuseet.



Også Anna Birthe Kargo (f. 1920) husker tydeligt den morgen, da hun i sit hjem, Rødkildevej 60 på ydre Nørrebro, hører larmen fra flyvemaskinerne:

”Det var så voldsomt, at det var som om jorden blev rystet i sin grundvold og frembragte denne brummen. Det hele virkede fuldstændig usandsynligt. ”

Soldater ved Hovedbanegården

Ejner Carlson (f. 1920) springer ud af sengen i sit værelse i Rantzausgade 30, da flyvemaskinerne stryger lavt hen over byen. Da han kommer ud på gaden, får han at vide, at Danmark er besat:

”Jeg kørte ind mod hovedbanegården for at se, om der var sket noget derinde. Banegården var lukket og tyske soldater stod vagt udenfor. På gaden flød løbesedler, der var smidt ud af de tyske maskiner. Det var et opråb til Danmarks befolkning om, at de nu var besat, og en opfordring om at opretholde ro og orden.”

Den 7-årige Jytte Sørensen, der bor Guldbergs Plads 10, opdager først, at der er noget helt galt, da hun møder op i skolen:

”Som næsten 8-årig opfattede man sagtens – uden at forstå – den underlige stemning i skolegården, hvor lærerinderne stod og kæmpede med gråden, mens inspektøren holdt en kort tale, hvorefter han sendte os hjem.”

De grønne biller

Samme dag får Jytte Sørensen endnu en oplevelse, der brænder sig fast i hendes hukommelse:

”Senere samme dag kom den første oplevelse af de marcherende tyske soldater til: De ens uniformer, de smældende støvler, de høje uforståelige kommandoer – og så hjelmene, som jeg troede alene var lavet for at skræmme folk. De hjelme var forfærdelige, soldaterne blev ligesom biller. Næsten alle bar våben over skuldrene, men nogle havde i stedet spader. Det var en mærkelig fornemmelse at se noget så velkendt og almindeligt få en ukendt, truende betydning. I ”uendelighed” strømmede dette fremmedartede ned ad den ellers så travle, nu tavse og ligesom halvstivnede Nørrebrogade.”

Danmark er besat.

Vi bruger cookies til at sikre og forbedre brugervenligheden af hjemmesiden. Du kan altid slette cookies fra kbharkiv.dk. - Læs om hvordan vi bruger cookies. Jeg accepterer cookies fra dette website
Accepter