En by i halvmørke

ERINDRINGER: Gadelamper udskiftes nu i tusindvis for at give et bedre lys og spare energi. De første elektriske gadelamper tændtes for 120 år siden og vandt kun langsomt over gaslygterne. 

Af Nete Balslev Wingender, Københavns Stadsarkiv
Artiklen er bragt i Nørrebro Nordvest Bladet

lygtetaender-gadebelysningLygtetænder i gang med at tænde en gaslygte på Halmtorvet ud for Vestre Gasværk, hvor den hvide kødby nu ligger. Tegningen er fra 1893.
Foto: Københavns Museum.
LOKALHISTORIE: I 1892 bliver de første elektriske gadelygter sat op på Kgs. Nytorv til erstatning for de svagt lysende gaslygter. Det sker i forbindelse med kongeparrets guldbryllup. Men der går mange år, inden det elektriske lys stråler over hele byen. Først i 1959 forsvinder de sidste gaslygter.

Der spares på lyset

Københavnerne er i det tidlige 1900-tal vant til, at byen ligger mere eller mindre i mørke om aftenen og natten.

”Gaden, som jeg boede i, lå som regel hen i mørke, for værten ville ikke betale, og så blev der lukket for gassen. Gadelygterne havde med en lille flamme, som lygtemanden om aftenen kom og tændte ved hjælp af en lang stok, hvorpå der var anbragt en stormtændstik, og ved hjælp af denne blev lygten så tændt, og kl. 22 blev så hver anden lygte slukket.”

Sådan husker Karl Hansen (f. 1899), der vokser op i Brønshøjgade, det nuværende Søllerødgade, sin barndomsgade. Halvmørke er et vilkår både på gaden og inden for i husene.

Lygtetænderne er på den tid kendte skikkelser i gadebilledet. Mange husker ligesom Karl Hansen, hvordan de manuelt må tænde og slukke hver eneste gadelygte. Det er også deres opgave og sørge for at glasset er pudset, så det svage lysskær kan nå gaden.

”Det gjorde de så om formiddagen, så det var et dagligt syn at se lygtetænderne med stige over skulderen,” fortæller Karl Hansen.

I 1957 bliver gasbelysningen officielt afskaffet i København. På den tid eksisterer der endnu ca. 5.500 gaslygter i byen. De erstattes dog snart af de elektriske gadelamper, så den sidste lygtetænder går sin runde i Fr. VII´s gade i 1959.

Reklamer lyser op

Lysreklamer bliver i det tidlige 1900-tal et nyt moment i gadebelysningen. I 1907 bliver byens første lysreklame sat op på Vesterbro med reklame for whisky. Agnes Rigmor Larsen husker, hvordan de første lysreklamer på Nørrebro lyser op i de halvdunkle gader:

”Gaderne var ikke oplyste som nu om aftenen, men ved L. V. Erichsens hjørne ved Griffenfeldtsgade og Nørrebrogade var en lysreklame, samt i Sortedamsgade nær Louise-broen, en reklame for ”Avena”, også oplyst og slukket vekselvis hele aftenen fra mørkets frembrud. De lyste begge op i de mørke vinteraftener.”

Skumringstimen

Det er ikke kun udendørs, der spares på belysningen. Også i mange hjem venter man længst muligt med at tænde for petroleumslampen. Denne sparsommelighed bringer også gode minder med sig. Sådan fortæller Birthe Rasmussen (f. 1916), der vokser op på hjørnet af Prins Jørgensgade og Griffenfeldtsgade:

”Vort eget lys blev tændt så sent som muligt. Man skulle jo spare. Men sparsommeligheden førte noget dejligt med sig: mor holdt mørkning med os. Hun var god til at fortælle ting fra sin barndom i Ålborg.”

Vi bruger cookies til at sikre og forbedre brugervenligheden af hjemmesiden. Du kan altid slette cookies fra kbharkiv.dk. - Læs om hvordan vi bruger cookies. Jeg accepterer cookies fra dette website
Accepter