Drengekrig på volden

ERINDRINGER. Omkring år 1900 er der på Store Bededags aften tradition for voldsomme slåskampe på volden mellem drenge fra Christianshavn og Amager.

Af Peter Schøning, Københavns Stadsarkiv
Artiklen er bragt i City Avisen

st-bededag-noerrevold-drengekrigKøbenhavnere på volden Store Bededags aften 1868. Hvad er de tre drenge med træsko ud på?
Udsnit af tegning af B. Olsen Illustreret Tidende
LOKALHISTORIE: På Christianshavn er der for 100 år siden to vidt forskellige Store Bededags aftener. En fredelig familieaften med te, varme hveder og promenade på voldene. Og så en helt anden: Den årlige krig mellem drenge fra Christianshavn og Amager. Kampene finder sted, hvor Christmas Møllers Plads ligger i dag.

”Kampen bølgede frem og tilbage, mest ovre på Amagersiden, hvor der var øde oplagspladser, og hvor vi kunne gemme os af vejen, hvis vi var i knibe. Det gik hårdt til, vi var begge parter ubønhørlige. Hvis der blev taget en fange, gud hvor fik en sådan stakkels dreng tæsk,” husker Eiler Vilhelm Christoffersen, der vokser op i Prinsessegade omkring 1. Verdenskrig.

Et våbenarsenal

”Hele aftenen gik det løs. Flokke af både store og små krigere hver med sit våben, der oftest bestod af murerlægter, hvori nogen af de skrappeste endda havde slået søm, hujede gennem gaderne,” beretter Eiler Vilhelm Christoffersen. Han husker, at kammerater på Skråfabrikken Brødrene Braun i Prinsessegade forbereder sig flere dage i forvejen ved at forvandle tovværk til våben:

”Sådan et stykke tovværk var noget, der kunne smerte forbandet, når det ramte en i ansigtet. Blev der så endvidere slået knuder derpå og sat søm gennem knuderne kunne det i givet fald endog blive næsten livsfarlig.”

I andre erindringer nævnes slagvåben som ”lange kæppe” og ”køller” samt sten som kasteskyts.

Tæskehold uden for porten

De første ”ofre” i Store Bededags kampene er drenge og piger fra Amager, der arbejder på skråfabrikken i Prinsessegade. Formiddagsholdet kan nå hjem til Amager i sikkerhed, men ikke eftermiddagsholdet. Her står nogle og venter på dem uden for porten. Eiler Vilhelm Christoffersen fortæller:

”På Skråen arbejdede ikke kun Christianshavner børn, næ der var også mange ude fra Amager. Derfor var det lidt svært når man hele året havde gået og arbejdet med disse drenge eller tøser og været gode kammerater, så pludselig at skulle hade dem, og helst så meget at man i givet fald kunne slå hovedet i stykker på dem. Men der kom en dag hvert år og som en uafvendelig kendsgerning, så var fanden løs og vi gik i krig med alt, hvad der stammede ude fra den grønne ø.”

Flere Christianshavnere husker slagsangene, når drengene er på vej til kamp: ”Nittedrenge raske drenge/ Nyboderdrenge ligeså/ Amagerdrenge kryber sammen/ når de én på tæven få/ I tror måske vi bæver/ næ, sgu gør vi ikke nej/ For her er nittenæver/ som nok skal klunse dig.”

Drenge slås over hele byen

Karla Zigler (f. 1893) husker, at der St. Bededags aften er fred mellem drengene på Christianshavn, så de kan kæmpe samlet mod Amager-drengene. Den øvrige del af året slås drengene fra Christianshavn indbyrdes (som drenge i hele København). Kampene går mellem drenge fra de forskellige skoler, gader og gårde.

Og lige så voldsom, som drengekrigen er St. Bededags aften er, lige så fredelig er det øvrige folkeliv på voldene:

”Her var borde og bænke, musikpavillon og dans til the og varme hveder. På de medbragte vandmaskiner holdtes vandet i kog. Der blev sunget med på de kendte melodier. Stående eller spadserende i små eller større grupper så man folk passiare og flirte og indbyrdes havde især de unge piger travlt med at diskutere deres fine kjoler og frakkerne, som man bar over armen for det tilfælde, at aftenen skulle blive kold,” beretter Karla Zigler.

De store slag på volden dør ud omkring første verdenskrig.

Vi bruger cookies til at sikre og forbedre brugervenligheden af hjemmesiden. Du kan altid slette cookies fra kbharkiv.dk. - Læs om hvordan vi bruger cookies. Jeg accepterer cookies fra dette website
Accepter