Drenge - piger to verdener

ERINDRINGER. I dag eksperimenteres der med en opdeling af drenge og piger i enkelte skoletimer. Langt op i 1950'erne er drenge og piger skilt ad i hele skoledagen.

Af Peter Schøning, Københavns Stadsarkiv
Artiklen er bragt i Nørrebro Nordvest Bladet

LOKALHISTORIE: "Jeg kan huske, at der var stor forskel på lugten på drengegangene og pigegangene," beretter Lillian Ulrik Jensen (f. 1916) fra Stevnsgade Skole. Og andre fortæller, at dørene mellem drengegangene og pigegangene var låst.

"Kønnene var skarpt adskilt: Pigeklasser - drengeklasser; pigesiden - drengesiden; pigetrappen - drengetrappen; pigegården - drengegården; pigernes gymnastiksal - drengenes gymnastiksal; pigelågen - drengelågen. Og pigerne havde fortrinsvis lærerinder, drengene lærere. Og det fortsatte til dels hjemme i gaden, for oftest legede piger og drenge hver for sig". Sådan husker Ruth Tang-Andersen (f. 1925), Ægirsgade, sin skoletid på Rådmandsgades Skole.

3-klasse-sjaellandsgade-skoleAdskillelsen mellem drenge og piger viser sig også i det årlige klassefoto. Her er vi på Sjællandsgades Skole i 1948. Frk. Svendsen står sammen med sine piger fra 3. klasse. 
Foto: Københavns Stadsarkiv

Opdelt skolegård

I mange københavnske skolegårde deler en bygning, f.eks. gymnastiksalen eller en række toiletter, drengenes og pigernes skolegård. I andre tilfælde er der en høj mur mellem de to gårde - eller blot en hvid streg i asfalten.

"Her kunne de største af drengene og pigerne, når de kunne se deres snit til det, flirte lidt, ganske uskyldigt. Men du milde himmel, hvis den lærer, der havde gårdvagt (eller, som det hed dengang: den lærerinde), opdagede, at drengen kiggede på en pige og hun så på ham, så blev der taget affære."

Straffen er at blive "sat til vægs" og ofte en eftersidning. Andre fortæller, at det koster en lussing at krydse grænsen.

Stille piger og vilde drenge

For nogle piger er opdelingen i to skolegårde et godt værn mod "de vilde drenge":

"Drengene havde måske ødelagt vores fine sanglege med deres råden og brydekamp," mener Elin Bækgaard Pedersen (f. 1918) fra Stevnsgade Skole. Alice Blicher Nielsen (f. 1931), der i slutningen af 1930'erne og i 1940'erne går på Hellig Kors Skole er enig: "Drengene havde det med at fare voldsomt omkring, mens pigerne havde det med at gå rundt i gården med hinanden under armen."

Taberne ved gårdopdelingen er måske de små drenge. Vesterbro-drengen John P. Lund (f. 1929) husker opevelsen af at være "lille" i drengegården:

"Især frikvarterene var slemme. De store drenge fandt sig ikke i meget, og næverne sad meget løse på dem. Vi opdagede, at gårdvagten var vore eneste beskyttere, så vi sladrede til dem. Og gårdvagterne troede naturligvis på en lille grædende dreng fra anden klasse, frem for en stor laban, som han kendte i forvejen."

Piger er mystiske

Den skarpe adskillelse mellem drenge og pige skaber et stærkt skel mellem de to køn. Og når man ikke har pige-søskende hjemme, kan "det smukke køn" godt blive til "væsener" fra en fremmede planet:

"Jeg, der er opvokset i et hjem uden piger, kendte absolut intet til pigekønnet. Pigerne var mystiske og fremmedartede," fortæller Arne Carl Larsen (f. 1930), der går i Hillerødgades Skole.

John P. Lund har samme oplevelse: "I mine ni år på skolen har jeg aldrig gået sammen med bare én pige. Det var med til at adskille de to køn ikke alene i skolen, men også udenfor ... Da jeg senere i teenage-alderen opdagede, at piger var til andet og mere end dukker og sjippetorve, tog det mange røde ører og sveddryppende hænder, før jeg fik et naturligt forhold til piger."

Vi bruger cookies til at sikre og forbedre brugervenligheden af hjemmesiden. Du kan altid slette cookies fra kbharkiv.dk. - Læs om hvordan vi bruger cookies. Jeg accepterer cookies fra dette website
Accepter