"De Gamles By" var "De Fattiges By"

ERINDRINGER. Engang kom de fattige her efter "kommunemad", og beboerne tiggede om torsdagen. I dag er området en stille, grøn oase for børn og gamle. En helhedsplan fra 2012 vil åbne det gamle område op og give færre hegn og mulighed for erhverv.

Af Nete Balslev Wingender, Københavns Stadsarkiv
Artiklen er bragt i Nørrebro Nordvest Bladet

kvindeafd-de-gamles-byNoget privatliv har de gamle ikke, når de først er anbragt i De Gamles By. 
Illustration: Jul. Aagaard, 1903.
LOKALHISTORIE: I 1918 bliver det besluttet, at almindelig Hospital på Nørre Allé og Københavns Alderdomshjem i Guldbergsgade skal lægges sammen og udvides under navnet De Gamles By. Indtil da har nørrebroerne kaldt plejehjemmet på Nørre Allé for "Almindeligheden". Her bliver fattige gamle, der ikke kan klare sig selv, anbragt under kummerlige og uværdige forhold.

Helga Nielsen (f. 1894), der bor i Møllegade tæt på Nørre Allé, mindes det triste syn uden for De Gamles By:

"Her sad mange livstrætte mennesker på bænkene i Nørre Allé og drak sig fra sans og samling. Jeg husker en gammel kone, der gik under navnet Laura. Hun græd næsten altid, var klædt i blå kjole med et gammelt sjal over. Hun var en gammel stakkel, og børnene var enten bange for de gamle nedslidte mennekser eller drillede dem."

En ugentlig tiggerdag

Det fremgår af erindringerne, at de gamle har udgangstilladelse en gang om ugen. Den dag bliver der tigget hos kvarterets beboere og i butikkerne. Især butiksindehaverne står for skud:

"Et af de træk, der præger bybilledet om torsdagen var, når de gamle fra De Gamles By i Nørre Allé fik lov at gå ud og tigge til deres små fornødenheder. De fik 2 øre hvert sted. Desværre var der også nogle, der omsatte det i spiritus. De blev holdt tilbage i porten og fik så nok ikke lov til at gå ud næste torsdag", fortæller Martha Vrensted Jensen (f. 1901).

Også Ebba Christensen (f. 1894) husker, at pengene straks omsættes til tobak og især til brændevin, hvad ikke alle tåler lige godt:

"Mange gange har drengene fra gården lempet en gammel mand, som var segnet om i kæferten, på en trækvogn og kørt ham det korte stykke vej ad Nørre Allé og afleveret ham til vagten i porten til "Almindeligheden". For drengene var det en mægtig spændende oplevelse hver gang, men for den gamle har det vel ikke været så godt."

Kommunekost

Mange af kvarterets børn får et særligt forhold til De Gamles By. Fra stedets store køkken bliver der uddelt gratis mad til de familier i kvarteret, der er på fattighjælp. Som regel er det børnene, der bliver sendt af sted efter maden. For Jenny Thomasens (f. 1896) er det en af hendes daglige pligter.

"Den strækning på Nørrebro, jeg kender bedst, er vejen fra Brohusgade, Rantzausgade, Skyttegade, Kapelvej, Solitudevej, Møllegade, Nørre Allé og turen igennem De Gamles By til køkkenet, der lå helt tilbage ved Guldbergsgade. Denne vej gik jeg næsten daglig fra jeg var 8 år til jeg var fyldt 13 år for at få fyldt de to fire liters spande med kommunekost," fortæller hun.

Det er forbundet med stor skam at få fattighjælp og det skal derfor helst holdes skjult. Frygten for at blive afsløret forfølger Jenny på hendes daglige ture efter mad: "På vejen hjem med spandene, som gik forbi Hans Tausensgades Skole, kort før min skoletid begyndte kl. 13, var jeg meget bange for at møde mine skolekammerater."

Vi bruger cookies til at sikre og forbedre brugervenligheden af hjemmesiden. Du kan altid slette cookies fra kbharkiv.dk. - Læs om hvordan vi bruger cookies. Jeg accepterer cookies fra dette website
Accepter