Da "Vesterbro Ny Skole" var ny

ERINDRINGER. I år fylder den store rødstensbygning, der huser Vesterbro Ny Skole, 100 år. Det er en skole for fattige arbejderbørn, som får bad hver 14. dag og varm mad tre gange om ugen. De lærer disciplin som små soldater.

Af Vanessa Venn, Københavns Stadsarkiv 
Artiklen er bragt i Vesterbro Lokalavisen

Haandarbejdstime-ny-carlsbergvejens-skoleEn pigeklasse på Ny Carlsbergvejens Skole undervises i håndarbejde. Sytøjet driller, så lærerinden må træde til.
Foto: ca. 1930, Københavns Stadsarkiv.
LOKALHISTORIE: I 1913 indvies den store nye skolebygning på Ny Carlsbergvej. Skolen får gadens navn og er den første af et sammenbygget skolekompleks. Den anden, Alsgadeskole, indvies i 1921. I 2004 lægges de to skoler sammen under navnet Vesterbro Ny Skole. 

Indvielsen af Ny Carlsbergvejens Skole sker under stor bevågenhed. Poul Jørgensen (f. 1901) husker tydeligt dagen, hvor den kongelige familie er med:

"Da hans Majestæt Kong Christian d X kom, stod vi ret som et lys, og jeg var fløjmand. Da kongen gik sin runde i gården og kom forbi min klasse, standsede han og tog mig på skulderen, idet han sagde: Hvad hedder du - og du skal nok blive en dygtig soldat engang, så ret som du kan stå. Jeg var ved at knække bagover af benovelse."

Skrubbes hver anden uge

Under rundvisningen får kongefamilien fremvist baderummet i kælderen. Oluf Pedersen (f. 1905) er sammen med andre drenge sat til at tage bad under de nye brusere:

"Vi var i brusebad og den kongelige familie gik rundt i blandt os alle sammen og en af prinserne spurgte om det ikke var dejligt at få bad. Jeg svarede "jo det kan du tro, vil du have et med?" Han grinede og gik videre med sine forældre. Prinserne var jo på samme alder som mig."

For at lære Vesterbros arbejderbørn renlighed får de bad i skolen hver anden uge. Derhjemme må de klare sig med etagevask ved den kolde hane i køkkenet.

"Da vi kom i skole, løste problemet med det manglende badeværelse. I skolen skulle vi i bad. Jeg tror nok, at det i begyndelsen kun var hver 14. dag. Vi fik udleveret en tot træuld og et lille stykke mandelsæbe. Så skrubbede vi os selv og hinanden til vi var helt lyserøde. Mandelsæben rev og bed," mindes Inger Pedersen (f. 1918).

Skolens baderum har tretten brusere. Otte af dem er fodbrusere, så de mange elever, der går med bare ben i træskoene, kan skrubbe deres fødder en ekstra gang.

Grød og sulevælling

Ligesom på andre skoler er der i kælderen indrettet et stort køkken. Her får de fattigste elever gratis varm mad tre gange om ugen. For mange er det de eneste reelle måltider, de får. Inger Pedersen, der ikke selv får mad på skolen, fortæller:

"I skolen var der bespisning for de fattigste børn. De fik et måltid varmt mad midt på dagen. Det foregik i en kælder, som vi kunne kigge ned i fra skolegården. Jeg hørte noget om grød og "sulevælling", som, jeg stadig ikke ved hvad er. Skønt det var småt med penge i vores hejm, var der stadig nogle, der var fattigere, hvor det betød noget, at børnene fik det måltid på skolen."

Som små soldater

Datidens skole er præget af streng disciplin. Inger Pedersen husker den nærmest militære orden:

"Når klokken ringede om morgenen eller efter frikvartererne stillede hver klasse op for sig to og to ved siden af hinanden. Vi var ca. 28-30 i hver klasse. De små klasser stod forrest, og de store bagerst. Når gårdvagten sagde til, gik vi pænt opad trapperne to og to. Så snart en klasse var kommet op ad den udvendige trappe, begyndte den næste at gå, indtil gården var tom. Vi larmede ikke.

"På den tid findes der ingen blandede klasser på skolen. Og det er ikke kun i timerne, de to køn er adskilt. "Vi havde endda legeplads på hver sin side af bygningen, så det var ikke meget kontakt, vi havde med det andet køn," fortæller Inger Pedersen.

Først fra 1956 oprettes blandede klasser på skolen.

Vi bruger cookies til at sikre og forbedre brugervenligheden af hjemmesiden. Du kan altid slette cookies fra kbharkiv.dk. - Læs om hvordan vi bruger cookies. Jeg accepterer cookies fra dette website
Accepter