Byens store køleskab

ERINDRINGER. Sortedamssøen leverer omkring år 1900 is til hele byen. Frem til 1950’erne er det en kunst at opbevare madvarer.

Af Peter Schøning, Københavns Stadsarkiv
Artiklen er bragt i City Avisen

ishugning-koeleskabeIsen fra Peblingesøen bruges til isskabe, så maden kan holde sig om sommeren. Omkring 1914 starter en krystalisfabrik på Frederiksberg og på samme tid ophører ishugningen på Søerne. 
Foto: Holger Damgaard/Det kongelige bibliotek.



LOKALHISTORIE: Der vækker opsigt, når der saves is på Søerne:

”Fra Ryesgade langs Lundingsgade til Dosseringen lå byens eneste isforsyning. Om vinteren, når der var is, udfoldede der sig et vældigt liv, når isen var tyk nok til at kunne bjerges ind i det store ishus, hvor den opbevaredes til det blev sommer. Ude på isen gik mænd med lange issave og savede isen ud i lange tre meter brede flager. Når flagerne var bugseret ind til ishuset, blev de i mindre kvadrater pr. håndkraft løftet på plads i det store ishus,” beretter J.H.E. Rybro (f. 1893).

Jens Heilbuth (f. 1885) følger indgående de hestevogne, der henter isblokke i isværket for at køre dem til restauranter, mejerier og andre:

”Når papirerne var i orden, kørte vognen hen til ét af de høje oplagshuse, hvorfra isen ad sliskerne havnede i vognen, som så ved udkørslen atter blev vejet. Om sommeren blev tagene på oplagshusene kalket flere gange. Hvor de dog skinnede i solskinnet!”

Oplagshusenes tage er kalket hvide for at få isen til at holde bedre.

”Kødets opstandelse”

Frem til 1950’ernes køleskabe er opbevaring af fødevarer i private hjem en kunst. Kjeld Garmer (f.1917) husker eksempelvis, hvordan det gælder om hurtigt at få brugt resterne af den gode søndagssteg:

”Køleskab fandtes jo ikke, så rester måtte anvendes snarest. Kødets opstandelse manifesterede sig i f.eks. kold steg, biksemad, ragout eller hachis.”

Nogle gange går det også galt: Gerda Christiansen (f. 1919) beretter om fælles maveonder:

”Det kunne ikke undgås, at pålægget var mindre friskt end godt var. Jeg husker adskillige tilfælde af maveonder, som også andre i familien havde været ramt af samme dag. Mistanken faldt ofte på italiensk salat.”

Kulkælderen

I mange hjem har køkkenet et skab med en åbning ud i det fri. Typisk med et net foran:

”Om vinteren var der ikke noget problem, for hele køkkenet var som et stort køleskab… Om sommeren var det et stort problem at opbevare maden, og jeg husker min far eller mor tit gik ned i kulkælderen med middagsmaden, hvis der var til dagen efter. Senere fik vi et isskab. Det kunne godt ligne et køleskab, men afkølningen foregik ved, at ”ismanden” kom – med visse dages mellemrum – med en stor isblok. Den blev så lagt i en dertil indrettet beholder i skabet,” fortæller Lita Nielsen (f. 1925).

Mange ser med misundelige blikke på isskabe. Birte L. Rasmussen (f. 1916) husker isskabet på sine besøg hos sin kusine på Blågårds Plads:

”Når isen blev lagt derind kunne smør, mælk og pålæg holde sig meget længere end ellers. Vi havde ikke isskab, men jeg kendte det fra kusine Magda. Hendes familie var altid med på noderne.”

Nye indkøbsvaner

Elin Andersen (f. 1934) mindes med begejstring, hvordan isskabet ændrer familiens indkøbsvaner:

”Indkøbene var ofte små, for man havde ikke køleskab. Senere fik vi dog et isskab, og så hentede min far en stang is i mejeriet til at anbringe heri et par gange om ugen. Det var en ret revolutionerende opfindelse. Men før man fik disse isskabe, gjorde man madindkøb hver dag.”

Også ved fodboldkampe bruges der is. Ole Hastrup Jensen (f. 1941), hvis far arbejder som inspektør i Idrætsparken, fortæller om fodboldkampe efter 2. Verdenskrig.

”Om sommeren ønskede tilskuerne kolde øl og vand, derfor kom Krystalisværket med isstænger i en stor hvid hestevogn. Isen blev hakket i stykker og fordelt ud over ølkasserne. Hvis der blev en kvart stang i overskud, fik jeg den med hjem bag på cyklen indpakket i aviser. Hjemme havde vi et isskab med en blikkasse, der kunne rumme en kvart is. Ellers købte vi is i ismejeriet.”

Vi bruger cookies til at sikre og forbedre brugervenligheden af hjemmesiden. Du kan altid slette cookies fra kbharkiv.dk. - Læs om hvordan vi bruger cookies. Jeg accepterer cookies fra dette website
Accepter