Boller op og boller ned …

ERINDRINGER: De forskellige fastelavnstraditioner er der ikke ændret meget på i de sidste hundrede år. Men dengang var boller og appelsiner i fastelavnstønden mere eftertragtede end de er i dag.

Af Nete Balslev Wingender, Københavns Stadsarkiv
Artiklen er bragt i Nørrebro Nordvest Bladet

fastelavnTøndeslagning - her på Amager 1943.
Foto: Københavns Stadsarkiv.
LOKALHISTORIE: For de fattige københavnerbørn, der vokser op i det tidlige 1900-tal, står barndommens fastelavn i et særligt skær. De er ikke vant til at få frugt, slik og boller. Og fastelavn giver også mulighed for at få nogle penge på lommen.

Den eftertragtede appelsin

For Anne-Lise Andersen (f. 1927) fra Skt. Hansgade 9 står en bestemt oplevelse fra den traditionelle tøndeslagning stadig lysende klar.

”Da bunden blev slået ud af tønden og alle appelsinerne, og hvad der ellers var i tønden, faldt ud på gulvet, fór drengene Wilhelm, Henning og Mogens over det, så jeg i hvert fald ikke nåede at få en eftertragtet appelsin, som jeg ellers havde glædet mig meget til,” fortæller Anne-Lise Andersen.

Boller i grams

Mange husker også, at de får boller hos bageren. Men hos bageren i Nordvest foregår det på en ganske særlig måde. Det mindes John-Henry Hamley (f.1912), der sammen med sine forældre og søskende bor på Lille Frederiksborgvej nr. 10 i et nedlagt hønseri, der er bygget om til boliger.

”Når det var fastelavn lod bagermester Jensen kundgøre, at der ville blive uddelt boller og strutter til kvarterets børn mandag. Kl. 12 stod bagersvendene på bageriets tag og kastede strutter ud over Alexandravej. Så var der vild kamp i vejens støv og hestepærer.”

Elin Bækgaard Pedersen (f. 1918) beskriver strutterne som ”boller, der har facon som de søstjerner, der skyller op på stranden.” Også hendes barndomsbager på hjørnet af Jagtvej og Ydungade deler strutter ud til kvarterets børn.

”Han ville gerne høre en lille sang fra de små feer, klovne, trolde, danserinder osv. før han overrakte en strutte. Der blev sunget alt fra Op lille Hans til Stakkels gigolo”, fortæller hun.

Ud med raslebøssen

En af de traditionelle fastelavnsaktiviteter er at gå ud med raslebøssen. Nogle forældre nedlægger dog forbud mod den slags. Det er efter deres mening at tigge, og det skal deres børn ikke give sig af med. Hedvig Tofts forældre har ikke sådanne skrupler. Men de er ikke lige glade med, hvor deres datter færdes med sin raslebøsse. Det husker Hedvig (f. 1920) fra Baggesensgade med al tydelighed:

maribo-fastelavnFastelavnsudklædte børn i indre by.
Foto: Københavns Museum.



”Et år var vi to piger, der fandt på at gå rundt på værtshusene og rasle. Vi fik bøsserne fulde, og jeg viste stolt mor alle mine penge. Forbavset spurgte hun, hvor jeg dog havde været henne – men det var nu ikke så godt, nej hvor blev jeg skældt ud. De besøg skulle jeg ikke finde på en anden gang.”

Bide til bolle

Alma Jensen (f. 1896) er en af de få, der omtaler fastelavnsaktiviteten ”at bide til bolle”. Hun mindes især en bestemt episode i børnehaven, hvor gråd bliver forvandlet til glæde for den lille pige.

”Det var fastelavn og en stor bolle blev hængt op i dørkarmen, og nu skulle alle vi unger hoppe op og nappe en bid. Jeg var alt for lille til den sport, så jeg trak hen i en krog og græd så utrøsteligt, at frøkenen kom med en bolle, som jeg fik helt for mig selv til hele flokkens forargelse,” fortæller hun.

Vi bruger cookies til at sikre og forbedre brugervenligheden af hjemmesiden. Du kan altid slette cookies fra kbharkiv.dk. - Læs om hvordan vi bruger cookies. Jeg accepterer cookies fra dette website
Accepter