Av, min ende!

ERINDRINGER. Skolen fylder i år 200 år. For generationer af københavnere er det udenadslære, lussinger og spanskrør, der huskes fra skoletiden.

Af Peter Schønning, Københavns Stadsarkiv
Artiklen er bragt i City Avisen

afstraffelse-skolen-udenfor-doerenDer findes ingen fotos af lærere, der fysisk straffer elever. Men her ses omkring 1905 en anden form for straf: at blive sendt uden for døren.
Foto: Københavns Museum.
LOKALHISTORIE: "Det begynder med at man ikke kan huske den danske kongerække, så lyver man, så stjæler man, og så kommer man i fængsel." Sådan husker Kai Tolstrup (f. 1921) lærerens pædagoiske grundtanke. Og læreren favoriserer de børn, der er dygtige til at lære udenad og er nådeslæse med dem, der ikke kan.

Fra Øster Farimagsgades Skole husker Vilhelm Schrøder (f. 1889) sin skolegang sådan:

"Det var dødt stof med mange udenadslærte remser, endeløse rækker af årstal i historie og floder og byer i lange remser i geografi."

Jacob Jensen (f. 1901) beretter fra samme skole, hvordan geografilæreren kræver, at landegrænser skal remses op i en bestemt rækkefølge: "Selvom jeg var nr. 1 i klassen og en af hans ynglinge, opnåede jeg engang at få to slag af spanskrøret, fordi jeg kom til at nævne Belgiens grænser i ordenen nord, øst, syd og vest i stedet for nord, vest, syd og øst."

Prygl som daglig kost

"Pigerne fik lussinger, drengene af spanskrøret," husker A. Farum Hansen (f. 1887) fra Øster Farimagsgades Skole. Og lussinger og spanskrør er "daglig straf", hvis man ikke kan sine remser, lave lektier eller hvis man ikke kan gå stille og i rækker fra skolegård til klasseværelse. I katederskuffen ligger en straffeprotokol, hvor læreren skal notere straffe, men den bruges ifølge Jacob Jensen ikke så ofte og heller ikke, da han straffes, fordi han nævner Belgiens grænser i forkert rækkefølge:

"Først stillede han sine løse manchetter på katederet og lod spanskrøret suse nogle gange gennem luften... Så endelig faldt slaget. Han slog ikke så forfærdelig hårdt; men vi vidste at vi straks efter slaget skulle fare op og jamre højt; ellers vilde det såre hans forfængelighed, så han blev helt vild."

Klassens hævn er i øvrigt en smædevise om læreren, Kallerup:

afstraffelse-skolen-illustrationElever tegner karikatur af inspektøren - med det obligatoriske spanskrør! 
Tegning: Alfred Schmidt.
"Knallerøv er en løjerlig gråspurv 
der er ikke en sjæl, der går fri. 
Når han køber et spanskrør i Skodsborg,
er der slidt op, før man når Springforbi."

Bange for lærerne

Nogle ser i "bakspejlet" deres skoletids afstraffelser som en mindre ting:

"Vi fik da klø af og til, og det har vi da nu aldrig haft skade af," mindes en elev fra Øster Farimagsgades Skole, Ellen Jensen (f. 1902). En anden elev, Ella Pedersen (f. 1905) husker om sin skoletid, at hun var "godt tilfreds, der var aldrig klager, selvom der faldt et par lussinger af og til".

Men mange københavnske erindringer omtaler lærere som "sadistiske" og uden fornemmelse for børn. Mange elever er simpelhent bange for deres lærere og bange for at gå i skole. Den hårde omgangsform påvirker nemlig også omgangsformen mellem eleverne: f.eks. ved at store elever tyranniserer små elever i frikvartererne.

I 1951 forbyder Københavns Kommunes Skoledirektion formelt al fysisk straf i kommunens skoler, men meldingen når tilsyneladende ikke ud i alle verdenshjørner. I 1967 kommer Undervisningsministeriets "Spanskrørscirkulære", der afskaffer fysisk afstraffelse i skoler over hele landet. Lussinger - de har faktisk aldrig været tilladt i skolen, men det er en anden historie...

Vi bruger cookies til at sikre og forbedre brugervenligheden af hjemmesiden. Du kan altid slette cookies fra kbharkiv.dk. - Læs om hvordan vi bruger cookies. Jeg accepterer cookies fra dette website
Accepter