Åen uden låg på

ERINDRINGER. Skal Ladegårdsåen gøres til en å igen og være med til at hindre oversvømmelser på Nørrebro? Det er debatten i dag. Her er erindringer om åen som å.

Af Peter Schøning, Københavns Stadsarkiv
Artiklen er bragt i Nørrebro Nordvest Bladet

ladegaardsaaen-boernLadegårdsåen var et yndet opholdssted for børn fra Nørrebro.
Foto: Københavns Stadsarkiv.

LOKALHISTORIE: Ladegårdsåen er blevet overdækket i etaper fra 1897 til 1962 - overdækningen begyndte i øst ved søerne og fortsatte mod vest. Indtil åen forsvandt under Åboulevarden og Ågade, var den tumleplads for børn fra Nørrebro og Frederiksberg:

”Vi sejlede med små hjemmelavede træskibe og lavede også tømmerflåder af svellerne fra byggepladserne ved Ågade…Om vinteren løb vi på skøjter på åen, og ved forårstid, når isen brød op var det vældig spændende at springe rundt på de store isflager. Så løb vi over isflagerne fra den ene bred til anden”, fortæller Søren Friis (f. 1919) om tiden sidst i 1920’erne.

Henning Hasselholdt (f.1925), legede tag-fat på isen og husker, hvordan det var at komme hjem:

”Så blev jeg stillet til optøning i kakkelovnskrogen og tøede op under alskens pinsler, hvor det snurrede rundt i hænder og fødder og gjorde virkelig ondt. Men næste aften var jeg ved åen igen, parat til ny tag-fat”.

Nørrebros Bellevue

ladegaardsaaen-aafarDrengenes skræk - ”Åfar”. Den kommunale ”bussemand” og ”bukseryster”, der jagtede badende drenge, er her fanget på et foto fra en kommunal stenhuggerplads. Han står bagerst, helt i sort og med stort fuldskæg. 
Foto: Københavns Stadsarkiv.



Ladegårdsåen var ikke blot Nørrebros ”vintersportssted”, men også bydelens ”Bellevue”. Postkort med badende børn solgtes under titlen ”Badeliv i Ladegårdsåen”.

”Blev det for vamt for os (efter fodboldspil om sommeren, red), lå Ladegårdsåen i nærheden, så løb vi derover og forfriskede os i åens ikke alt for rene vand; det hændte der kom en død hund eller kat drivende med strømmen, men det tog vi ikke så nøje”, fortæller Nørrebrodrengen Espen Espersen (f.1898) om tiden omkring 1. Verdenskrig.

Sven Barmer (f. 1915) fra Nørrebrogade vurderer vandets renhed i sin barndom sådan:

”efter nutidens begreber har det nok været en sundhedsfarlig sag, men i åen var der småfisk, frøer, haletudser og salamandre, sidstnævnte i forskellige flotte farver, så helt umuligt har vandet vel ikke været, den største ulempe for os børn var igler i vandet som sugede sig fast på vores bare ben”.

Den farlige Åfar

Ud over bakterier var der andre farer ved Ladegårdsåen. Drenge fra Nørrebro og Frederiksberg sloges, og åen var grænse mellem de kæmpende parter. Men som farligst huskes ”Åfar”. Erindring efter erindring nævner ham.

Åfar var en kommunal arbejds- og opsynsmand, hvis kommunale autoritet mest bestod i en kasket: Og når nogen fik øje på ham ”så blev der råbt, nu kommer Åfar, så gjalt det om at få fat i bukser, skjorte og bluse, så gik det i løb lige så nøgne vi var langs åen”, husker Espen Espersen.

Spændende at se om åen igen bliver å.

Vi bruger cookies til at sikre og forbedre brugervenligheden af hjemmesiden. Du kan altid slette cookies fra kbharkiv.dk. - Læs om hvordan vi bruger cookies. Jeg accepterer cookies fra dette website
Accepter